Skip to the content

Rikke Thomsen Duo

Rikke Thomsen Duo
Rikke Thomsen Duo

Koncert med Rikke Thomsen Duo - torsdag den 2. februar kl. 20:00

Torsdag den 2. februar 2023 kan du opleve den populære sønderjyske sangskriver Rikke Thomsen, der kommer forbi Kultursalen i Augustenborghallerne på sin Duo Tour 2023.

Rikke Thomsen, der er opvokset i Blans, slog i 2022 for alvor fast, at hun mener musikken mere end almindeligt alvorligt. Hendes sange skrevet og sunget på klingende sønderjysk, lader sig ikke begrænse til blot en enkelt landsdel eller aldersgruppe. Fortællingerne rammer fra kyst til kyst og hos store som små.

Når Rikke folder sine sange ud og får guitaren til at spille, så vil publikum få en stor musikalsk oplevelse der kan mærkes. På Touren præsenterer Rikkes bagkatalog med sange som “Vausen”, “Omve’n Hjemve” og “Ballebrovej 2” og man vil også kunne få en særlig forsmag på nye sange fra Thomsens hånd. De sønderjyske fortællinger skæres alvorligt ind til benet og går tættere på den folk, country og singer/songwriter tradition, hun er rundet af. Desuden har Rikke Thomsen også et særligt kort i ærmet til sit publikum. Med sig bringer hun nemlig sin bassist og korsanger fra bandet, Peter Parmo Overby, og sammen vil de spille en række koncerter i duo-format. Deres stærke samspil og stemmer klæder hinanden ualmindeligt godt og Peters store musikalitet vil i særlig grad farve scenen og Rikkes bagkatalog. Der er dømt inderlighed, alvor og fortællelyst, når tourbilen sættes i gear på dette forårs Duo Tour 2023.

Gennem 2022 præsenterede Rikke Thomsens sit første fuldlængde album “Opland” for publikum og albummet fik stor opmærksomhed. Men allerede i 2019, efter udgivelsen af sin debut-EP’en “Omve’n Hjemve” modtog Rikke Thomsen Modersmål Prisen for sin indsats for den sønderjyske dialekt – tilmed som den yngste modtager nogensinde.

Lidt mere om Rikke Thomsen

Som solo artist og med band spillede Rikke Thomsen i 2022 over 80 koncerter i Danmark. Hun lagde ud med en solotour med 35 koncerter på 30 dage i hele landet, hvilket cementerede det faktum, at hun er vaskeægte spillemand af den hårdtarbejdende slags. For den udsolgte koncert i Musikhuset Aarhus fik hun 5 ud af 6 stjerner af GAFFA med ordene: “Hvis du ikke allerede har set hende live, så gør det.”. Henover sommeren spillede Rikke Thomsen en række festivaller, hvor særligt Tønder Festival markerede en hjemmebanesejr for Thomsen med 3.000 publikummer i et stopfuldt Telt 1 - en koncert Jyllands Posten gav 5 ud af 6 stjerner. Gennem 2022 præsenterede Rikke Thomsens sit første fuldlængde album “Opland” for publikum og albummet fik stor opmærksomhed. I udgivelsesugen var “Opland” bedst sælgende fysiske album i Danmark og “Ugens Album” på DRP5. For “Opland” blev Rikke Thomsen nomineret til 3 GAFFA Priser: “Årets Danske Popudgivelse”, “Årets Danske Sangskriver” og “Årets Danske Solist”. En lang række landsdækkende medier har givet Rikke Thomsen både spille - og taletid. DRP5 havde gennem 2022 hele 5 ud af albummets 10 sange i A-rotation. Det online musikmedie SIDE 33 udnævnte “Opland” til Årets Album 2021. 

Vi glæder os til at præsentere Rikke Thomsen Duo i Kultursalen torsdag den 2. februar

Koncerten starter klokken 20. Dørene åbner klokken 19. Køb billetter HER

På gensyn
MIF Kulturafdeling