Augustenborg Løbeklub blev stiftet den 18. oktober 2009.
Klubben blev optaget som en underafdeling af MIF på hovedbestyrelsens møde den 20. oktober 2009.
Klubbens vedtægter er de samme som MIF's vedtægter, se under MIF.
MIF tog imod løbeklubben med åbne arme, og vi glæder os over de gode faciliteter i Augustenborg Hallerne.
Klubben er for alle – både dem der gerne vil gå og for løbere. Nybegyndere som erfarne uanset køn, alder, kondition og ambitioner.
Fra klubbens opstart har der været stor interesse for og opbakning til løbeklubben.
10 personer dannede en arbejdsgruppe på opstartsmødet.
Kom og vær med, i det omfang du kan og har lyst til. Du bestemmer selv hvor langt og hvor hurtigt du vil gå/løbe.
Vi går/løber, snakker og udveksler erfaringer.
Løbeholdene løber forskellige distancer fra 3 km og opefter.
Gåholdet går i ca 1 time.
Klubben henvender sig til løbere på alle niveauer, og vi er ekstra opmærksomme på at skabe gode rammer for nybegyndere.
Nybegynderne veksler med løb og gang så alle kan være med.
Træningsturene starter altid fra Augustenborghallen, og der løbes på forskellige ruter i Augustenborg og omegn.
Efter træningen er der mulighed for at slappe af i cafeteriaet og have lidt socialt samvær.
I 2018 blev løbeklubben udvidet til også at omfatte et gåhold. Der har været god interesse og god opbakning også til dette hold. Man kan komme og være med på gåholdet for at blive men gåholdet kan også være et springbræt til et af løbeholdene.
Augustenborg Løbeklub
Hjemsted : Augustenborghallerne
Klubbens første træning: 1. nov kl. 10:00.
Klubbens målsætning - fastlagt den 5.januar 2010:
- prioritere sammenhold og fællesskab.
- fælles deltagelse i lokale motionsløb
- fælles deltagelse i Idrætsugen i Augustenborg
Tilmelding - abonnement
Automatisk kontingentbetaling
Du kan tilmelde dig nedenstående hold, hvis du ønsker at vi automatisk må trække kontingentbetalingen fra dit betalingskort.
Du vil herefter fremadrettet modtage en mail 3 dage før vi trækker betalingen fra dit tilmeldte kort.
De hold som gælder 6 måneder dækker for den af de 2 nedenstående perioder som man tilmelder sig i:
1. januar til 30. juni
1. juli til 31. december
Tilmelder man sig derfor fx. den 1. marts, har man derfor betalt for 1. januar til 30. juni.
Den 1. juli trækker vi så pengene for den næste periode som så dækker for 1. juli til 31. december.
- Voksne løb
- kr. 175,- (6 måneder) abonnement
- Gåhold
- kr. 175,- (6 måneder) abonnement
Alle er velkomne til at træne med i 2-3 uger, inden de melder sig ind i klubben.