Nyheder
Årsmøde i MIF tennis
torsdag, den 5. februar 2026 kl. 18.00 i Augustenborghallerne.
Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer og referent.
Bestyrelsen foreslår Peter Thomsen som ordstyrer og Bent Larsen som referent.
2. Godkendelse af dagsorden.
3. Beretning 2025.
• Kontingent og medlemstal
• Anlægget og pavillon
• Sønderjysk social tennisturnering
• Forløb med Augustenborg skole
• DGI Landsstævne
• Klubmesterskaber
• Arrangementer i øvrigt
• Indendørs tennis
4. Regnskab 2025 og budget 2026.
5. Indkomne forslag.
6. Valg
• Formand for 1 år
Øvrige bestyrelsesmedlemmer for 2 år
• Marion Knudsen
• Verner Jochimsen
• Kurt Christensen
Suppleanter for 1 år
• Valg af 2 suppleanter.
7. Eventuelt.
Forslag til punkt 5 bedes fremsendt til Kurt Christensen på mail: kurt.midtkobbel@outlook.dk
senest den 25. januar 2026.
Årsmødet starter med, at vi får lidt at spise, hvorefter vi går over til selve årsmødet.
Såfremt du ønsker at deltage i årsmødet, skal du tilmelde dig på mail:
kurt.midtkobbel@outlook.dk, eller mobilnr. 30 31 40 13 senest den 1. februar 2026. Dette af
hensyn til bestilling af mad.
*************************************************************************************************************
Referat fra årsmøde i MIF Tennis – den 05.02.2026
Tilstedeværende bestyrelse: Kurt Christensen, Marion Knudsen, Verner Jochimsen Sandra Vloet og Bent Larsen
Herudover var yderligere12 medlemmer mødt op.
Referat:
-
Peter Thomsen valgt til ordstyrer, Bent Larsen valgt til referent.
-
Indkaldelse samt dagsorden blev godkendt.
-
Beretning 2025 fremlagt af formand Kurt Christensen.
Kurt gav en bred orientering om klubben og aktiviteterne, herunder følgende:
Det har generelt været en god sæson. Baneteam klargjorde banerne allerede sidst i marts, og da vejret har artet sig ok, så er der blevet spillet rigtigt meget tennis.
Kontingent for voksne er 600kr og en lav sats for børn og unde under 18 år. Ligeledes har vi et passivt medlemskab på 150kr. Det er muligt at spille indendørs i vinterperioden, hvilket er inkluderet i kontingentet. Med udgangen af året havde vi 57 medlemmer, og der er ikke budgetteret med kontingentændringer i 2026
I forbindelse med klargøring af baner fik vi hjælp i forbindelse med løsgørelse af det gamle grus, hvilket var en rigtig god ide, ligeledes havde vi en container til det gamle grus, som ligeledes hjalp med at effektivisere arbejdet. Tromlen skal for eftertiden afhentes og bringes tilbage til kommunen, som så vil sørge for service på den. Nogle brædder skal udskiftes på pavillonen og måske skal et nyt låsesystem etableres, men ellers vurderes anlægget til at være i fin stand.
Vi var med i Sønderjysk Social Turnering med et enkelt hold, turneringen fortsætter og medlemmerne opfordres til at deltage.
Vi har igen i år haft et forløb med Augustenborg skole, hvor elever fra flere forskellige klasser har modtaget instruktion, samt prøvet at spille tennis. Efterfølgende har eleverne modtaget en trøje bla. Med vores logo. Vi håber at succesen fortsætter i det nye år.
Vi havde 4 medlemmer med til DGI landsstævne i Vejle. Næste landsstævne foregår i Sønderborg i 2029.
Klubmesterskabstævnet blev afholdt 13. September i godt vejr, hvor Asserballe deltog med 6 spillere. Vi fik kåret en klubmestre i både double og single.
Tennissportens dag afholdt vi i forbindelse med standerhejsning. Der var ikke nye personer, som viste interesse hvilket var en skuffelse. Derimod var der stor tilslutning af egne medlemmer til vore 3 dropin arrangementer.
Juletennis blev afholdt 6. december med 12. spillere tilmeldt.
Der blev rettet en stor tak til alle de som på den ene eller anden måde bidrager til klubben.
Formandens beretning blev godkendt med stor applaus.Den ordrette beretning i sin fulde længde vil blive fremlagt i klubhuset.
-
Regnskab 2025 – Budget 2026 fremlagt af kasserer Marion Knudsen
Regnskab samt budget blev gennemgået.
Der budgetteres med et overskud på 12.300kr.Regnskab og budget vil blive fremlagt i klubhuset
-
Indkomne forslag
1. Forslag fra formanden :
Valg af formand sker direkte på årsmødet af de fremkomne medlemmer. Valget af
formand sker hvert år, og er derfor kun gældende for et år af gangen.
Forslaget blev vedtaget med 10 stemmer for forslaget
-
Valg af Formand og Bestyrelse
Kurt Christensen blev valgt som formand
Marion Knudsen blev genvalgt til bestyrelsen.
Erik Vanell blev valgt til bestyrelsen
Ole Beck Kristensen blev valgt til 1. suppleant
Frank Wolf blev valgt til 2. suppleant
Verner Jochimsen trak sig efter eget ønske.
-
Evt.
Der blev efterspurgt mulighed for træning i klubben. Både for ældre og nye spillere.
Det blev pointeret at det bør koste ”noget” at tilmelde sig træning, ellers havde man før set at folk ikke mødte op til den planlagte træningssession.
Når baner skal ordnes foreslås det at man igen hyrer hjælp til at løsne gruset.
Dirigenten takkede for god ro og orden.
Bent Larsen
Referent